CBD Olie
Indholdsfortegnelse
- Hvad er CBD olie?
- CBD olie – et naturligt supplement
- Hvad er fordelene ved CBD?
- Er CBD lovligt?
- Må man køre bil på CBD olie?
- Kræver CBD olie recept?
- Hvordan bruger man CBD olie?
- Hvor hurtigt virker CBD olie?
- CBD olie mod angst og depression
- CBD olie mod smerter
- Hvorfor skal jeg bruge CBD?
- Hvordan indtages CBD olie?
- Hvordan skal CBD olie opbevares?
- Ansvarsfraskrivelse
Hvad er CBD olie?
CBD er en forkortelse for Cannabidiol, og CBD olie, også kaldet ”livets olie”, er et populært naturmiddel der udvindes af planten Cannabis Sativa. CBD er blot en ud af over 100 cannabinoider der findes i planten, og modsat den nok mest kendte, THC (Tetrahydrocannabinol), er den ikke psykoaktiv, og dermed ikke euforiserende. Der vil dog stadig kunne findes spor af THC i de fleste godkendte CBD olier, også i vores produkter, men i så minimale mængder, at det ingen euforiserende effekt har.
Det vil sige at indtagelse af Canavita CBD dråber, ikke frembringer en følelse af at være ”høj”, men i stedet giver kroppen en lang række af gavnlige stoffer, der hjælper den til at holde sig i balance, og samtidig styrker immunforsvaret. Årsagen til den positive effekt på vores krop og immunforsvar, findes faktisk allerede i kroppen. Endogene cannabinoider, eller ”endocannabinoider”, er en betegnelse for de vitale fedtstoffer der findes i kroppen, hvis funktion det er at kommunikere mellem specifikke celler. Dette system er også kendt som ECS, eller ”det endocannabinoide system”.
Systemet består af to forskellige receptorer: CB1- og CB2-receptorer, som kan findes i henholdsvis nervesystemet og immunforsvaret. Derudover kan disse receptorer også findes i forskellige organer, bindevæv, knogler, blodkar og lymfeceller m.m. Ved indtagelse af cannabinoider, stimuleres CB1- og CB2-receptorerne, som aktiveres og igangsætter en proces der i sidste ende bringer kroppen i en naturlig tilstand af balance.
CBD olie – et naturligt supplement
CBD olie skal ses som et naturligt supplement, til kroppens egne funktioner. I og med at vores krop selv producerer endocannabinoider, som minder utroligt meget om de cannabinoider der findes i cannabisplanten, findes der en naturlig kompatibilitet der gør at CBD kan stimulere kroppens balance og immunforsvar på en sikker og effektiv måde. Vores erfaring er desværre at der findes mange produkter på markedet, som ikke er hvad de giver sig ud for at være.
Canavitas produkter overholder alt gældende lovgivning, og er testet i et uafhængigt laboratorium, for at kunne sikre dig det bedst mulige produkt. Vi garanterer derfor vores olier er 100% naturlige og fri for skadelige stoffer, der kan fremkomme i processen i forbindelse med at udvinde CBD fra planten. Derfor kan du trygt benytte dig af Canavitas CBD olier som et supplement til din kost, eller et naturligt alternativ til smertestillende medicin.
Hvad er fordelene ved CBD?
Cannabisplanten er blevet brugt til at behandle smerter, eller sygdom, i flere tusind år, og det er derfor naturligt at mange mennesker i dag, stadig bruger planten til dette formål. Det er dog blevet en kontroversiel plante, som mange tager afstand fra, da man ikke mener at det kan dokumenteres hvilke virkninger- og bivirkninger brugen af den har, og fordi de fleste forbinder den med hashrygning.
Der er dog fordele ved at bruge CBD olie, som man ikke kan komme uden om. CBD indeholder nemlig essentielle næringsstoffer, som kroppen har brug for, deriblandt vitaminer og mineraler. Derudover har CBD olie også antiinflammatoriske egenskaber, der kan hjælpe med at dæmpe bl.a. Akne, menstruationssmerter og smerter i led og muskler samt en bedre og dybere nattesøvn.
Nogle mennesker bruger dog CBD olien til at dæmpe symptomer, eller følgevirkninger, i forbindelse med mere alvorlige sygdomme og lidelser.
Mange kræftpatienter har oplevet at brug af CBD olie, har dæmpet kvalmen efter kemoterapi, givet dem appetitten tilbage, samt fjernet det værste ubehag. Et studie undersøgte effekterne med CBD og THC ift. bivirkninger ved cancerbehandling. 177 personer, der undergik kræftbehandling, og som oplevede at smertestillende medicin ikke havde nogen effekt, deltog i dette studie. De deltagende blev delt op, og en gruppe modtog et ekstrakt indeholdende både CBD og THC, og denne gruppe oplevede en signifikant reduktion af smerter og ubehag, i forhold til den anden gruppe, der kun fik THC ekstrakt.
Andre forsøg har også vist at CBD måske har egenskaber der kan forhindre cancer i at sprede sig. For eksempel påviste et laboratorieforsøg, at CBD koncentrat formåede at skabe celle død i brystcancerceller fra mennesker. Et andet forsøg, viste at CBD hæmmede spredning af aggressiv brystkræft i mus. Selvom disse studier har haft positive udfald ift. at hæmme spredning af kræft og endda føre til celle død i kræftceller, så er der tale om laboratorieforsøg der kun påviser hvordan, det kunne virke i mennesker. Det er derfor nødvendigt med flere, og større studier, for at kunne drage en endegyldig konklusion, men de foreløbige resultater har været lovende.
Er CBD lovligt?
Det korte svar er, ja, det er det. Så længe THC værdien holder sig under de 0.2%, så er det fuldt ud lovligt at benytte sig af CBD olie.
Grunden til at Cannabis blev kriminaliseret i sin tid, var pga. den euforiserende effekt som THC frembringer, og fordi man simpelthen ikke vidste om det kunne give varige skader på sind og krop, herunder frygten for at det var psykose frembringende. I dag ved man heldigvis meget mere om både CBD og THC, og har identificeret de forskellige funktioner samt effekter, som de to cannabinoider har på kroppen, på grund af de hundredvis af studier og forsøg, der årligt gennemføres rundt omkring i verden.
På nuværende tidspunkt findes der 79 sorter af cannabis, som er godkendt af EU og dermed er lovlige. Alle disse sorter går under betegnelsen ”industrihamp” da deres THC indhold er under grænseværdien på 0.2%. Det betyder dog ikke, at man bare kan gå ud og anskaffe sig frø fra sorterne, da det stadig kræver en tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen, for lovligt at kunne dyrke disse.
Forskning har dog vist at sorter, med et THC indhold på over 0.2% også kan have en medicinsk effekt. I Danmark findes der kun to godkendte præparater, der er indeholder CBD og THC. Nemlig lægemidlerne Sativex og Epidiolex, der begge er præparater der indtages oralt, henholdsvis i form af en mundspray og en oral opløsning. Begge disse præparater bruges primært til symptombehandling hos voksne patienter med MS (multipel sklerose) og/eller epilepsi.
Må man køre bil på CBD olie?
Som udgangspunkt så må man gerne køre bil, når man har indtaget CBD olie. Det skylder at det ikke er CBD der kan måles i blodet, men derimod THC. Hvis den olie, man benytter sig af, lever op til det lovkrav der siger, at der maks. må været et THC-indhold på 0.2%, og man bruger olien indenfor rammerne af, hvad der opfattes som normal dosering, så har man intet at bekymre sig om, i forhold til det at køre bil.
Hvis man derimod benytter sig af en olie med mere end 0.2% THC, så vil THC værdierne overstige det tilladte og man vil derfor kunne risikere at blive sigtet for narkokørsel og i værste fald miste sit kørekort.
Derfor er det utroligt vigtigt, at man ikke lade sig lokke enten af gode priser eller løfter om fantastiske resultater til at købe CBD olie med et højere indhold af THC end det tilladte.
Kræver CBD olie recept?
Der findes også en forsøgsordning med medicinsk cannabis, der giver læger mulighed for at udskrive ellers ikke-lovlige produkter, i form af cannabisolie, kapsler m.m. Fælles for disse produkter der er omfattet af forsøgsordningen, og dem som er godkendte lægemidler, er at de kun kan erhverves ved hjælp af en recept fra lægen. Disse kendetegnes ved et højst THC-niveau i modsætning til den cannabisolie og CBD olie, som kan købes i håndkøb.
Det er ikke alle læger der er lige villige til at udskrive disse recepter, enten på grund af den manglende evidens, eller på grund af personlige overbevisninger eller holdninger til medicinsk cannabis. Hvis din læge ikke vil udskrive en recept på disse præparater, er CBD olie et naturligt og ikke mindst lovligt alternativ, som ikke kræver en recept. Vi anbefaler dog stadig at man taler med sin læge, hvis man planlægger at benytte sig af CBD olie i forbindelse med symptomlindring eller lignende.
Hvordan bruger man CBD olie?
Der er mange måder at bruge CBD på, og det kan fås i mange forskellige former, såsom kapsler, cremer og sågar vingummier. Hos Canavita har vi valgt at fokusere på olien, da den er let at indtage og optage. Med den indbyggede pipette i låget, dryppes den ønskede dosering under tungen, og holdes i munden i ca. 20 sekunder før den sluges.
Slimhindeoverfladen under tungen, er forholdsvis stor, og det gør at CBD olien hurtigt og effektivt optages i kroppen. Ultimativt er indtagelsesmetoden et spørgsmål om smag og behag. For nogle er det svært at sluge kapsler eller piller, hvis det er tilfældet for dig, så er CBD olie et rigtig godt alternativ. Hvis du er interesseret i andre måder at indtage din CBD olie på, så kan du med fordel læse vores blogindlæg om opskrifter, eksempelvis på en lækker is kaffe. Du finder opskriften på is kaffe med CBD her.
Hvor hurtigt virker CBD olie?
Her er der nogle forskellige faktorer der spiller ind. Det afhænger bl.a. af alder og vægt, stofskifte, og mest vigtigt – hvordan din krop reagerer på CBD. I de fleste tilfælde vil det tage 2-5 dage før du begynder at kunne mærke en forandring i kroppen, så det er vigtigt at du ikke giver op fordi du ikke oplever en øjeblikkelig effekt. Vær i stedet tålmodig og hold fast i din dosering og så vil effekten komme af sig selv.
Vi anbefaler at du fører logbog over din doseringsmængde, da det giver et overblik hvor du er i din tolerance opbyggelse, ligesom du kan identificere den dosis der giver den ønskede virkning for dig.
Der findes ingen endelig og perfekt vejledning til hvordan CBD olie skal doseres, og det er samtidig nødvendigt for kroppen at opbygge en naturlig tolerance. Vi anbefaler derfor at man starter stille og roligt ud, og langsomt øger sin dosis indtil man opnår den ønskede effekt – typisk over 5 uger.
Hos Canavita har vi sammenfattet en let overskuelig doseringsvejledning, baseret på forskning i CBD og dosering. Denne vejledning kan bruges til at finde den optimale styrke og dosis for dig, ved at tage udgangspunkt i dig, og dit formål ved at benytte dig af CBD olie.
Klik her for at læse vores vejledning om hvordan man doserer CBD.
Når alt kommer til alt, så er vi som mennesker forskellige og vi oplever indtagelsen af diverse substanser på forskellige måder. Det er også derfor at nogle mennesker ikke føler de opnår den ønskede effekt ved brug af CBD olie. Det kan der dog være flere grunde til, men oftest er det pga. utålmodighed ift. at opbygge en tolerance og finde den dosis der passer bedst, til den enkelte person.
Derfor opmuntrer vi dig til at være tålmodig og ikke give op fordi du ikke oplever den ønskede effekt med det samme. Det er også vigtigt at huske på, at CBD produkter ikke må forveksles med medicin. Det er ikke en mirakelkur mod alvorlig sygdom, og Canavita anbefaler kraftigt at man søger læge hvis man oplever pludseligt opståede smerter eller andre symptomer på alvorlig sygdom.
CBD olie mod angst og depression
Man har fundet ud af, at CBD indtagelse kan have en positiv effekt på angst og depression. Et studie fra Brasilien, hvor de deltagende skulle tale offentligt, viste at ved indtagelse af 300mg CBD, reducerede det deres angst signifikant. Gruppen der blev givet placebo, henholdsvis en 150mg og en 600mg dosis, oplevede derimod ingen effekt. Andre studier har også vist, at CBD kan have en antidepressiv lignende effekt. Begge disse påvirkninger på sindet, menes at være linket til CBDs evne til at aktivere hjernens serotonin receptorer, som regulerer humøret og den sociale adfærd.
Ovenstående er kun en lille håndfuld af de mange studier og forsøg, der er udført og stadig udføres, for at undersøge og kortlægge CBD olies virkning på menneskekroppen. Uanset udfaldet af disse og andre fremtidige forsøg, kan man dog allerede konkludere at CBD har en positiv effekt på kroppen, når det indtages som kosttilskud, ligesom det styrker immunforsvaret. Det i sig selv er en kæmpe fordel og gør CBD til et ideelt supplement, til din kost og dit helbred.
Derudover optages CBD olie hurtigere, og mere effektivt i kroppen, hvor kapsler eller piller først skal igennem mavens proces, hvor de skal opløses før de kan optages i kroppen. Hvis du vil læse mere om nogle af de mange studier, har vi samlet nogle af dem, samt andre spændende informative artikler, på vores blog om CBD olie. Her kan du blandt andet læse om hvordan CBD kan hjælpe på ADHD, og hvordan CBD olie kan hjælpe mod din angst.
CBD olie mod smerter
Et af de spørgsmål, som vi oftest bliver stillet, er: Virker CBD olie mod smerter? Ja, CBD olie kan have en hjælpende effekt på forskellige former for smerter, men det er ikke et lægemiddel der kan kurere smerter i den forstand. Dette skal man være opmærksom på, hvis man påtænker at bruge CBD olie mod smerter. Hvis man for eksempel døjer med rygsmerter, så fjerner CBD olien ikke rygsmerterne, men gør i stedet at kroppen bedre kan slappe af, og at man kan få bugt med de muskelspændinger der forårsager smerterne.
CBD olie mod smerter er et af de områder, som der forskes allermest i, når det kommer til at studere de forskellige effekter ved brug af CBD. Nogle af de typer af smerter, som man er kommet frem til, kan afhjælpes ved brug af CBD, er blandt andet kroniske smerter, nervesmerter og menstruationssmerter.
Det betyder som sagt ikke, at CBD olie er et mirakelmiddel, som kan helbrede eventuelle smerter, men at det kan være med til at lindre smerterne og fjerne nogle af de gener, der medfølger, udover smerterne.
Hvis du overvejer at bruge CBD olie mod smerter, hvad end der er tale om migræne, kroniske smerter, nervesmerter eller menstruationssmerter, så anbefaler vi altid, at du tager en snak med din læge omkring det. CBD olie er som sagt ikke et lægemiddel, og hvis man allerede tager forskellige former for medicin, er det vigtigt at være opmærksom på, at effekten fra CBD olien i nogle tilfælde kan modvirke effekten af forskellige typer af medicin. Alene af den grund, bør du altid konsultere din læge inden du bruger CBD
Hvorfor skal jeg bruge CBD?
Du skal først og fremmest bruge CBD olie, fordi det indeholder flere vigtige vitaminer, mineraler og proteiner, samt antioxidanter, enzymer og andre næringsstoffer, som hjælper kroppen med at holde sig i balance, samt styrker dit immunforsvar. Derudover kan CBD olie fungere som et alternativ, eller supplement, til smertestillende medicin, og andre lægemidler. Hos Canavita ved vi om nogen, at CBD olie kan have en gavnlig effekt når det kommer til sygdom.
Vi har på egen hånd, i vores nære relationer, oplevet hvor effektiv CBD kan være ift. at lindre smerter og genoprette balancen i kroppen. Dette har givet os en overbevisning om at CBD olie kan være gavnligt for alle, både ift. sygdoms- og symptomlindring, men også til at få en krop der er i bedre balance. På vores blog kan du blandt andet læse om nogle af de personer, som har haft gavn af at bruge CBD olie i hverdagen. Klik her for at læse om oplevelser med CBD.
Som nævnt, så er der en lang række fordele ved at benytte sig af CBD olie. Ud over alle de listede fordele ovenfor, så kan CBD olie også forbedre din blodcirkulation, samt sænke dit blodtryk. CBD dråberne kan også afhjælpe stress, som generelt set er noget der påvirker hjerte og kredsløb. Man kan derfor konkludere at CBD olie er godt for både krop og sind, men også hjertet som er vores vigtigste organ.
Det er dog vigtigt at huske på, at CBD ikke er en kur mod de nævnte sygdomme og lidelser, men i stedet et naturligt alternativ der kan hjælpe med at lindre symptomer eller ubehag, og være med til at skabe mere livsglæde-og kvalitet, samt en sund balance i krop og sind.
Hvordan indtages CBD olie?
At indtage CBD olie er let. Vores produkter kommer i en glasflaske med indbygget pipette. Du skal blot suge olien op med pipetten og herefter doserer det antal dråber, som du benytter dig af i din dosering. Med pipetten drypper du det ønskede antal dråber ned under tungen og lader det ligge der 20-30 sekunder.
Herefter sluger du resten af olien og skyller eventuelt efter med lidt vand, hvis du ikke kan lide smagen.
Grunden til at det skal ligge under tungen, og i 20-30 sekunder, er først og fremmest at den slimhinde der sidder under tungen, er det sted på kroppen, hvor CBD olien bedst kan optages. Når man venter i 20-30 sekunder, så giver man olien optimale betingelser for at blive optaget af tungens slimhindeflade, og dermed i resten kroppens systemer.
Der findes også andre måder man kan indtage CBD olie på. Dette kan for eksempel være i kapsler, som sluges ligesom vitaminpiller og andre typer af piller. Derudover kan man også finde CBD produkter såsom vingummier eller cremer. Den bedste metode vil dog altid være oral indtagelse, under tungen, som beskrevet ovenfor. Af samme årsag sælger Canavita kun CBD i olieform.
Hvordan skal CBD olie opbevares?
Det mest optimale sted at opbevare sin CBD olie er i køleskabet. Dette skyldes, at olien har bedst af at blive opbevaret et koldt, mørkt og lufttæt sted. CBD olie er et organisk og dermed et let fordærveligt produkt og af denne grund er køleskabet det bedste sted at opbevare det. Hvis man har børn, så skal det dog opbevares uden for deres rækkevidde af åbenlyse og sikkerhedsmæssige årsager.
Ved at opbevare sin CBD olie i køleskabet, kan man få det maksimale ud af den holdbarhedstid. Hvis olien er opbevaret korrekt, kan man regne med en holdbarhed på minimum 6 måneder, efter man har åbnet flasken. Olien vil stadig kunne bruges, men den vil ikke have den samme effekt, da de aktive ingredienser vil begynde at nedbrydes. Man vil også opleve at olien vil ændre farve og blive mørkere. Dette har dog heller ikke noget at sige ift. at bruge olien, man vil dog kunne opleve at skulle øge sin dosis.
Ansvarsfraskrivelse
Alle udtalelser og informationer, der er bragt på denne hjemmeside, må under ingen omstændigheder tages som medicinsk- eller anden sundhedsmæssig rådgivning. Canavitas CBD produkter er og bliver ikke et lægemiddel og må under ingen omstændigheder forveksles med medicin. CBD olie er et naturligt kosttilskud, der samtidig kan have en afhjælpende effekt på forskellige diagnoser, og smerter.
Canavita fralægger sig ethvert ansvar i forhold til personer, der benytter sig af Canavitas produkter, uden at have undersøgt de forskellige informationer, der er bragt på denne hjemmeside, eller har undladt at kontakte egen læge, for rådgivning og vejledning. Canavita kan derfor ikke holdes ansvarlig for eventuelle skader eller forværring af sygdom, i forbindelse med brug af Canavitas produkter.
Hvis du ønsker at benytte dig af CBD olie mod smerter, eller andre former for lidelser, så bør du altid konsultere din læge, inden du begynder. Dette skyldes blandt andet, at CBD olie kan modarbejde virkningen af forskellige typer af medicin, hvilket kan gøre, at tilstanden forværres ved brug af CBD. Af denne grund alene bør du altid søge rådgivning ved din egen læge, inden du starter med at bruge CBD olie.