Opskrift – Greenie med CBD olie

Fyld dig selv med vitaminer, mineraler og de gavnlige virkninger fra CBD olien på en gang, med denne grønne smoothie, som er skøn som et mellemmåltid, som tilbehør til brunchen eller til de morgener hvor du er på farten og skal have en hurtig morgenmad. 

 

Gør det nemt for dig selv og køb løsfrosset spinat og blomkålsris på frost, så du hurtigt kan fylde din smoothie med grøntsager. Tilføj det grønt du lige har i køleskabet, f.eks. agurk, grønkål, avocado, broccoli, selleri og lignende. Brug lyse frugter til at søde smoothien med, som banan, æble, ananas og mango.

 

Tilføj CBD olie, og gerne lidt flere dråber end hvis du indtog CBD olien direkte, da det kan mindske effekten en smule, ved at blande det med væske/mad.

 

Ved at blande olien med fødevarer/drikkevarer, så gør du det nemt og bekvemt at få indtaget din CBD olie, hvis ikke du synes det er rart at indtage olien direkte under tungen. Man kan ikke smage olien igennem smoothien og det påvirker ikke konsistensen.

Til et stort glas ”greenie” smoothie kan du f.eks. bruge:

-       ¼ agurk

-       1 håndfuld frossen spinat

-       1 håndfuld frosne blomkålsris

-       Saften fra ½ lime

-       1 banan

-       Vand, juice eller mælk til ønsket konsistens

-       5-10 dryp CBD olie fra CanaVita

 

Blend alle ingredienser sammen og server med det samme!